Stor bøde til Babysam i sag om førpris

Foto: Colourbox
Torsdag den 16 marts 2023 kl. 09:55 - Kilde: Ekstra Bladet
Retten i Glostrup har sendt en større bøde i retning af Babysam.
Butikskæden Babysam måtte forlade Retten i Glostrup med en bøde på 100.000 kroner under armen, skriver Ritzau ifølge Ekstra Bladet.
Dommen omhandler en sag, hvor Babysam har angivet førprisen på en klapvogn til 5599 kroner, selvom det kun havde været prisen i en kort periode. Det er endnu uvist, om Babysam vælger at anke.
BabySam har 30 butikker fordelt over hele landet.
Efter et blandet regnskabsår kunne BabySam for nylig fremvise et overskud på godt fire millioner kroner efter skat. Det er væsentligt mindre end året før, men stadig længder bedre end i 2019/20 og 2018/19, hvor kæden indkasserede tocifrede millionunderskud.
Den samlede omsætning stiger med 11 procent til 636 millioner kroner. I årsrapporten tilskrives væksten øgede markedsandele og effekten af strategiens fokus på digitalisering og bedre kundeoplevelser.
BABYSAM
Nettoomsætning
2021/22: 636.145 t.kr.
2020/21: 577.156
2019/20: 516.260
Normaliseret EBITDA
2021/22: 18.928 t.kr.
2020/21: 12.500
2019/20: 2.758
Årets resultat
2021/22: 4.100 t.kr.
2020/21: 18.952
2019/20: -31.060
Kilde: BabySam A/S, Årsrapport 1. oktober 2021 - 30. september 2022
LÆS OGSÅ: BabySam-direktør efter krævende år: Tallene lyver ikke
Link til artikel på Ekstra Bladet
Forrige | Til oversigten | Næste |