Omstillingsparate kunder får Lidl til at tage konsekvensen

Foto: PR
Fredag den 17 marts 2023 kl. 11:02 af: Kristian Holgersen
Kunderne kan godt undvære den gammeldags tilbudsavis, viser en test i Odense. Så nu bliver den fjernet.
I en test på otte uger har discountkæden Lidl droppet tilbudsaviser af papir i Odense.
Kunderne viste sig at være yderst omstillingsparate, skriver Lidl Danmark i en pressemeddelelse. Derfor er det nu helt slut med omdeling af de fysiske tilbudsaviser i området.
- Det er en stor milepæl, som vi er meget glade for, siger Rasmus Pape, der er indkøbsdirektør i Lidl.
- At de i Odense er omstillingsparate til i højere grad at søge de gode tilbud digitalt, er med til at nedbringe det klimamæssige aftryk, som de trykte tilbudsaviser afgiver, og så sparer vi nogle penge, som vi kan bruge på at udvikle vores digitale platforme, siger han.
I stedet har kunderne set tilbud på nettet, eksempelvis gennem appen Lidl Plus og på Facebook.
Ældre skal vænne sig til det
De ældre kunder har savnet tilbudsaviserne, forklarer butikschef i Lidl på Bondovej i Odense, Daniel Jensen, men de begynder også at omstille sig.
- Vi har haft nogle kunder, især ældre mennesker, som har spurgt, hvorfor de ikke længere har fået tilbudsavisen i deres postkasser, og det forstår jeg godt, siger han.
- Men når vi så har taget os god tid til at forklare dem hvorfor og vist dem, at de stadig kan finde avisen i vores butik eller hjulpet dem med at downloade vores Lidl Plus-app, så har de godt kunne forstå det. Efter bare otte uger kan vi mærke, at kunderne så småt begynder at ændre deres vaner og vænner sig til at se vores gode tilbud andre steder, siger Daniel Jensen.
Den trykte avis vil fortsat være at finde i Lidls butikker, ligesom kunder aktivt kan bede om at få den trykte avis omdelt via få tilbudsavisen via Permission+-ordningen.
LÆS OGSÅ: Ny strategi: Lidl Danmark sælger sig selv som verdensklasse
Forrige | Til oversigten | Næste |