Nyheder
Jobs


Lidl-direktør: - Selv rygerne kommer stadig og handler hos os


Foto: PR
Fredag den 26 maj 2023 kl. 11:53 af: Kristian Holgersen

Kunderne tager godt imod en opsigtsvækkende ændring af sortimentet i de nyåbnede Lidl-butikker, lyder det fra direktøren.

Som den første dagligvarekæde herhjemme har Lidl besluttet at udfase alle tobaks- og nikotinprodukter fra butikkerne.

Alle rygetrængende kunder kommer til at få forgæves i de nye Aldi-butikker, hvor ændringen træder i kraft fra første åbningsdag.

Torsdag morgen åbnede den anden tobaksfri Lidl-butik således i Søndersø.

Ifølge den adm. direktør, Jens Stratmann, har kunderne indtil videre været positivt stemt over for beslutningen i Hjørring-butikken, som åbnede tidligere på året.

- Vi har været spændte på, hvordan vores kunder vil tage imod initiativet, siger han i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Heldigvis har vi i butikken i Hjørring oplevet et flertal af positive kunder, der bakker op om vores handling, og selv rygere kommer stadig og handler hos os. Det er vi naturligvis virkelig glade for, og vi håber også, at kunderne i Søndersø vil tage godt imod det, siger Jens Stratmann.

Lidl Danmark udfaser salg af tobak i hele kæden inden udgangen 2028. 

LÆS OGSÅ: Omstillingsparate kunder får Lidl til at tage konsekvensen




Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her