Lars Larsen Group sætter Ilva-direktør fra bestillingen

Foto: detailfolk.dk
Torsdag den 21 september 2023 kl. 10:07 - Kilde: Finans
En dom i landsretten koster den adm. direktør for møbelkæden Ilva jobbet.
Martin Hallund skal ikke længere være adm. direktør for møbelkæden Ilva. Det oplyser Larsen Larsen Group i en mail til erhvervsmediet Finans.
- På baggrund af den dom, som Vestre Landsret afsagde i går, har Lars Larsen Group Retail i samarbejde med Martin Hallund besluttet, at ansættelsesforholdet ophører, skriver ledelsen ifølge Finans.
Onsdag blev Martin Hallund idømt 60 dages betinget fængsel og frakendt retten til at køre bil i et år. Desuden blev hans firmabil konfiskeret, skriver flere medier - herunder TV2.
49-årige Martin Hallund blev i 2021 præsenteret som den næste adm. direktør for møbelkæden Ilva. Året efter overtog han pladsen fra Rami Jensen, der rykkede videre til direktørposten i Jysk.
Dermed nåede Martin Hallund til tops i den virksomhed, hvor han har brugt mange år af sit voksenliv. Helt tilbage i 2009 kom han til Idemøbler, som blev til Ilva efter fusionen i 2018.
LÆS OGSÅ: Møbelkæde stikker til gigantisk konkurrent i ny kampagne
Link til artikel på Finans
Forrige | Til oversigten | Næste |