Konkursramt kæde genåbner nu flere af sine butikker

Onsdag den 22 marts 2023 kl. 10:00 af: Kristian Holgersen
I denne uge har en konkursramt kæde af kæledyrsbutikker gjort comeback. Men ikke alle butikkerne kom med ud på den anden side.
Tidligere på måneden måtte butikskæden Petlux indgive en konkursbegæring. Det skrev Finans.
Knap to uger senere er tre af kædens butikker genåbnet, fremgår det af en opdatering på Facebook.
- Vi beklager, at vi har haft lukket men NU er vi kommet igennem og glæder os til at byde dig velkommen i det nye Petlux, skriver virksomheden.
Butikkerne i Aarhus og Herlev endte med at lukke permanent. Tilbage er butikkerne på Østerbro, Frederiksberg og i Hellerup, mens en ny version af webshoppen skulle være på trapperne.
- Webshoppen forventer at kunne sende varer igen sidst i marts, når vores nye lager er klar, skriver virksomheden blandt andet på Facebook.
Petlux startede i 2015 på nettet. Nogle år senere overtog ejerfamilien en butik på Strandvejen i Hellerup og måtte desuden investere i et større lager på grund af efterspørgslen, skriver lokalmediet Mitoesterbro.dk.
LÆS OGSÅ: Fejlslagen rekonstruktion kaster butikskæde ud i konkurs
Forrige | Til oversigten | Næste |