Nyheder
Jobs


Købmandskæde har fundet en danmarksmester i økologi



Torsdag den 25 maj 2023 kl. 11:52 af: Redaktionen

En af landets Spar-butikker skilte sig ud fra mængden og vandt derfor kædens eget DM i økologi.

Alle butikker i Spar-kæden har været en del af den interne konkurrence DM i økologi, som foregik fra uge 16 til uge 19.

Årets vinder blev Spar-butikken i Borup.

Butikken har imponeret med innovative tiltag, herunder fremvisning af økologiske kødpakker, strategisk placering af økologiske produkter i hele butikken og oprettelse af flere Facebookopslag, der sætter fokus på økologiske varegrupper, skriver Dagrofa i en pressemeddelelse.

Derudover har de været værter for smagningsevents, hvor kunderne har haft mulighed for at opleve økologiske varer.

En af de produktserier, der har været omdrejningspunkt for kampagneperioden, er Dagrofas eget brand, Grøn Balance.

- Vi arbejder løbende med at udvikle og synliggøre Grøn Balance brandet, derfor er det skønt at se Spar-butikkerne og ikke mindst vores kunder bakker så flot op om initiativet. For er der et sted, vi kan gøre vores kunder mere opmærksomme på de mange gode produkter i vores Grøn Balance serie – så er det i butikken, siger private label-chef i Dagrofa, Steffen Winther.

Økologi er et område med stort potentiale, mener Spar-kæden, der har set en stigende interesse fra deres kunder. Som en del af Dagrofas CSR-strategi stræbes efter at øge salget af økologiske fødevarer med 10 procent årligt fra 2021 til 2024 i både foodservice og detailhandel.

LÆS OGSÅ: Dagrofa: Varegruppe trodser de pressede markedsforhold




Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her