Elgiganten lancerer samarbejde med Microsoft

Mandag den 19 september 2022 kl. 10:01 af: Kristian Holgersen
Verdens mest spillede computerspil indtager hovedrollen i et nyt koncept, som Elgiganten lancerer i samarbejde med Microsoft.
Hos Elgiganten præsenterer nu en kampagne med Microsoft, som står bag det meget populære computerspil Minecraft.
Det skriver varehuskæden i en pressemeddelelse.
Samarbejdet har bæredygtighed i fokus. Kunderne kan aflevere brugt elektronik i varehusene og få eksempelvis telefoner og tablets vekslet til såkaldte minecoins. De kan bruges til at købe skins og texture packs i Minecraft - altså forskellige opdateringet til spillet.
- Jeg har været meget spændt på at dele den gode nyhed, siger den adm. direktør i Elgiganten, Peder Stedal.
- Ved at arbejde sammen med Microsoft er jeg overbevist om, at vi når en masse unge – og får deres øjne op for de mange fordele, der er ved at genbruge frem for at smide ud, siger han.
Tal fra Elgiganten viser, at kun hver tiende mobiltelefon bliver leveret til genbrug. Det har større konsekvenser end mange tror, forklarer Peder Stedal.
- Jorden er langt fra uudtømmelig, og alt, hvad der produceres, kræver naturressourcer. Gammel elektronik indeholder værdifulde mineraler som kobolt, nikkel, litium, kobber, guld, sølv - plus plastik, glas og andre materialer, der også kan genbruges. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi bliver bedre til at genanvende de materialer, der findes i fx smartphones og anden elektronik, siger direktøren.
Minecraft er verdens mest spillede spil og ejes af Microsoft. Kampagnen Urban Miner er udviklet af Elkjøp Nordic, Microsoft og Nord DDB, og er et unikt samarbejde på verdensplan.
LÆS OGSÅ: Elgiganten er plaget af svindlere på nettet
Forrige | Til oversigten | Næste |