Nyheder
Jobs


Direktøren for 7-Eleven får endelig sin butiksdrøm opfyldt


Foto: 7-Eleven
Mandag den 21 marts 2022 kl. 09:58 af: Kristian Holgersen

En enkelt af de kommende butikker, som indgår i 7-Elevens vækststrategi, står direktørens hjerte ekstra nær.

I løbet af 2022 forventer 7-Eleven at åbne 10 nye butikker.

Sådan lyder meldingen fra den landsdækkende conveniencekæde, som i en pressemeddelelse ridser målene for vækststrategien op.

En af de nye butikker åbner allerede i morgen, tirsdag. Den ligger på Kongens Nytorv i København og ligger direktørens hjerte ekstra nær.

- Siden jeg overtog direktørposten tilbage i 2006, har jeg drømt om at få åbnet en butik på Kgs. Nytorv, siger Jesper Østergaard, adm. direktør i 7-Eleven Danmark.

- Det er lige i hjertet af København, hvor der kommer rigtig mange mennesker fra morgen til aften - og særligt om sommeren, hvor der er mange, der skal ned til Nyhavn eller Ofelia Plads. Derudover ligger der en masse kontorer i området, hvor vi forventer, at medarbejderne derfra vil drage nytte af vores morgenmads- og frokostsortiment, siger han.

I skrivende stund har 7-Eleven Danmark fået underskrevet fem nye lejeaftaler på nye butikker. Blandt dem er kædens første ubemandede butik, som åbner i Københavns Lufthavn.

7-Eleven har 174 butikker, når man tæller den nye flagskibsbutik på Kongens Nytorv med.

LÆS OGSÅ: Danmark bliver prøveklud for nyt butikskoncept i 7-Eleven

 




Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her