Nyheder
Jobs


Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug



Onsdag den 4 oktober 2023 kl. 08:42 af: Kristian Holgersen

Efterspørgslen på brugte varer i den eksklusive ende af skalaen har fået stormagasiner til at reagere.

Fra midten af oktober begynder Salling Stormagasiner at sælge brugte tasker.

Der er tale om tasker fra dyre mærker som Chanel, Gucci, Louis Vuitton, Fendi og Balenciaga, skriver Salling Group i en pressemeddelelse.

Salling Stormagasiner oplevede en stor efterspørgsel på brugte tasker under Future Friendly Fashion-ugen i foråret, , og derfor bliver der oprettet en særskilt afdeling for brugte tasker i både Aarhus og Aalborg.

- Dette er ikke blot en introduktion af en ny produktkategori; det er også et bidrag til vores forpligtelse i forhold til vores engagement i at inspirere til mere fremtidsvenlige måder at shoppe på, siger Lars Højgaard, indkøbsdirektør hos Salling.

- Vores tilgang til de eksklusive vintage-tasker går hånd i hånd med vores fokus på nye måder at shoppe på. Disse tasker er en ægte repræsentation af vores engagement i at integrere alternative koncepter og varer i vores forretning, siger Lars Højgaard.

Hver taske gennemgår en autentificeringsproces, inden den lander i Salling. Når ægtheden af en taske er blevet kontrolleret og godkendt, oprettes der et certifikat for tasken

Salling Stormagasiner findes i Aarhus og Aalborg.

LÆS OGSÅ: Københavnsk stormagasin styrker omsætningen markant




Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her