Dagrofa Foodservice sætter navn på ny salgs- og marketingdirektør

Tirsdag den 19 september 2023 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen
Det nye navn på direktørholdet i Dagrofa Foodservice har gjort karriere i kaffebranchen.
Den 1. november har Asger Rothenberg første arbejdsdag som salgs- og marketingdirektør i Dagrofa Foodservice.
Asger Rothenberg har gennem en årrække gjort karriere i kaffebranchen, blandt andet som direktør for Nespresso Professionel i Danmark, hvor han havde ansvaret for foodservicemarkedet.
- Han er en stærk og erfaren med en gennemgående forståelse for foodservicemarkedet, og hvordan man som samarbejdspartner og leverandør imødekommer kundernes behov, siger Niels Miles Frandsen, adm. direktør i Dagrofa Foodservice.
- Asger har gennem sine tidligere ansættelser dokumenteret sine evner, når det handler om at være en dygtig struktureret leder, som formår at sætte en klar strategisk retning og skabe konkrete resultater. Derfor er jeg sikker på, at han bliver en stor gevinst for Dagrofa Foodservice, og at vi med ham ombord kan løfte kundeoplevelsen hos os, siger han.
Hos Dagrofa Foodservice får Asger Rothenborg ansvar for en lang række afdelinger og fokusområder som marketing, salg til lokale kunder, salg til storkunder og virksomhedens kundecenter.
- En af mine fornemmeste opgaver bliver at sikre, at kunderne får endnu bedre forudsætninger for at kunne dyrke deres passion for gode råvarer og for at forkæle deres gæster, siger Asger Rothenborg.
LÆS OGSÅ: Dagrofa gør status på nybrud i fødevarebranchen
Forrige | Til oversigten | Næste |