Nyheder
Jobs


Børnebørn bliver små medejere af kendt shoppingcenter



Fredag den 28 maj 2021 kl. 11:49 - Kilde: Ejendomswatch

Femte generation bliver lige så stille en del af landets ældste shoppingcenter. - Det her er et familieforetagende, slår formanden fast.

For få år siden var familien bag Rødovre Centrum bemærkelsesværdigt tæt på at slippe ejerskabet. Men uenigheder med køber endte i sidste ende med at sætte en stopper for handlen.

I stedet har ejerfamilien taget en beslutning om at sikre, at Rødovre Centrum bliver i familien, lyder det fra bestyrelsesformand Torben Andreasen i et interview med Ejendomswatch.

Han er netop begyndt at indlemme to nye børnebørn - femte generation - i Rødovre Centrum, hvor de får andele i et nystartet ejerselskab.

- Nu har vi taget beslutningen, at vi hører til i Rødovre, og derfor bliver vi i Rødovre, siger Torben Andreasen til Ejendomswatch og fortsætter:

- Det er konklusionen på den proces, som har været god at være igennem. Det har givet stof til eftertanke, og sat nogle ting sat på plads, i forhold til hvad vi skal, og hvad vi ikke skal. Og nu er vi så videre i en ny proces.

Rødovre Centrum er familieejet og blev indviet i 1966. Siden 1991 har Jesper Andreasen, som er tredje generation af stifter-familien, været adm. direktør. Han er bror til Torben Andreasen.

LÆS OGSÅ: Shoppingcenter rammer corona-muren: Taber over 120 mio. kroner


Link til artikel på Ejendomswatch

Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her