Nyheder
Jobs


Bahne holder fast i det usædvanligt høje niveau på bundlinjen


Foto: detailfolk.dk
Fredag den 24 marts 2023 kl. 10:25 af: Kristian Holgersen

Det store overskud sidste år var ikke et forbigående fænomen, viser regnskabet fra butikskæden Bahne.

Efter nogle svære år, hvor først et hackerangreb og siden coronakrisen gjorde skade på indtjeningen, har butikskæden Bahne fundet melodien.

I den friske årsrapport, som dækker perioden 1. oktober 2021 til 30. september 2022, kan Bahne bryste sig af et overskud på godt 19 millioner kroner. Dermed fastholdes det høje niveau, som kæden opnåede sidste år.

Bahne sælger modetøj, brugskunst og designprodukter i 22 fysiske butikker og på nettet. Den samlede omsætning er på 471 millioner kroner.

- Den forøgede omsætning skyldes primært en tilbagevenden til mere normale omsætningsmæssige forhold uden coronanedlukninger, skriver ledelsen i en kortfattet ledelsesberetning.

- Ledelsen anser årets resultat for tilfredsstillende, fremgår det af årsrapporten.


BAHNE

Nettoomsætning
2021/22: 471.241 t. kr.
2020/21: 402.766
2019/20: 410.407

Primær drift
2021/22: 21.715 t. kr.
2020/21: 23.777
2019/20: 2.296

Årets resultat
2021/22: 19.199 t.kr.
2020/21: 19.097
2019/20: 1.137
2018/19: -4.043
2017/18: 1.966

Kilde: Bahne Sørensen A/S, Årsrapport for 1. oktober 2021 - 30. september 2022


LÆS OGSÅ: Hackerangreb sender bundlinjen i Bahne til tælling




Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her