Nyheder
Jobs


Unge detailansatte løfter for meget


Foto: detailfolk.dk
Fredag den 12 september 2014 kl. 15:03 - Kilde: HK.dk

Mere end halvdelen af de unge ansatte i landets butikker løfter mere end de må ifølge loven, viser tal fra årets Jobpatrulje.

Flere unge detailansatte oplever problemer med arbejdsforholdene på jobbet.

Det skriver HK.dk på baggrund af tal fra årets Jobpatrulje, hvor repræsentanter fra HK og 3F kører rundt i sommerlandet og tjekker op på de unges arbejdsforhold.

I år kunne Jobpatruljen konstatere, at mere end halvdelen af de unge i landets butikker løftede eller skubbede mere end de tilladte henholdsvis 12 og 250 kilo. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor det var en tredjedel, der havde samme problem.

Arbejdsmiljøkonsulent i HK Handel Merete Hansen siger til HK.dk, at det kan hænge sammen med et øget arbejdspres, som betyder, at færre medarbejdere skal lave det samme arbejde.

Jobpatruljen har i år talt med 3.053 fritidsjobbere i alderen 13 til 18 år i blandt andet butikker, cafeer og bagere.

LÆS OGSÅ: Unge detailansatte lider under ny lukkelov


Link til artikel på HK.dk

Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her