Nyheder
Jobs


Undertøjsbutikker går frem i nyt regnskab


Foto: detailfolk.dk
Fredag den 7 juli 2017 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Salg af trusser, brystholdere og badetøj har endnu en gang sikret Hunkemöller et overskud på det danske marked.

For tredje gang i træk kan det internationale lingeri-brand Hunkemöller notere sig en stigning i overskuddet på det danske marked.

Resultatet for det forskudte regnskabsår 2016/17 lyder på 3,2 millioner kroner hos Hunkemöller Danmark A/S. Sidste år stod der lidt under en million mindre på bundlinjen.

Den første Hunkemöller-butik åbnede i Amsterdam helt tilbage i 1886. Siden har virksomheden udviklet sig til at blive en international spiller med 800 butikker over hele verden.

I Danmark driver Hunkemöller 39 butikker. De har kastet en bruttofortjeneste af sig på 47 millioner kroner i 2016/17 - en stigning på lige over to millioner kroner i forhold til året før.

Selvom udviklingen for Hunkemöller ikke er decideret eksplosiv, så har de en regnskabsmæssig overhånd i forhold til konkurrenten Femilet, som driver 22 danske konceptbutikker. Her har forretningen givet underskud i flere år - senest med 8,5 millioner kroner for 2016.

LÆS OGSÅ: Dansk modekoncern buldrer frem med nyt rekordregnskab




Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her