Nyheder
Jobs


Undersøgelse: Så mange savner Kiwi


Foto: Kiwi
Torsdag den 6 juli 2017 kl. 09:15 - Kilde: Fødevarewatch

 

Andelen af danske forbrugere, der vil savne den lukkede Kiwi-kæde, er overraskende stor i ny undersøgelse, vurderer ekspert.

Da det tidligere på året kom frem, at Kiwi måtte lukke, gav flere redaktører og kommentatorer udtryk for, at kæden af discountbutikker nok ikke ville blive savnet af særlig mange.

Nu viser en undersøgelse, som analysebureauet Wilke har foretaget for Fødevarewatch, at 15,8 procent af de danske forbrugere rent faktisk vil savne Kiwi - 81,2 procent svarer nej.

Resultatet er overraskende, når man tager højde for Kiwis markedsandel på bare 2-3 procent, vurderer detaileksperten Flemming Birch, der er partner i Birch & Birch.

- Umiddelbart skulle man jo mene, at der ville være et nogenlunde sammenfald mellem Kiwis markedsandel og antallet af personer, der kommer til at savne kæden. Kiwis markedsandel var relativt beskedent, hvilket med andre ord betyder, at kæden havde relativt få loyale kunder her i Danmark, siger han til Fødevarewatch.

1020 danskere har deltaget i undersøgelsen.

LÆS OGSÅ: Dagligvaregigant overtager 81 lukkede Kiwi-butikker


Link til artikel på Fødevarewatch

Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her