Nyheder
Jobs


Top 10: Disse brands har bedst hul igennem til de unge


Foto: detailfolk.dk
Torsdag den 10 oktober 2019 kl. 10:33 af: Kristian Holgersen

En af landets helt store kæder har fået markant mere opmærksomhed fra de unge forbrugere. Det viser ny opgørelse.

De unge forbrugere kan som bekendt være ekstra svære at gøre tilfredse, og mange har gennem tiden forsøgt at knække koden til at slå igennem blandt de 18-34-årige. Med vekslende held.

Nu er analysebureauet YouGov så klar med den årlige opgørelse over de varemærker, som rammer plet, og hører til blandt de unges favoritter.

Ikke overraskende afspejler listen et typisk ungdomsliv. På førstepladsen ligger streamingtjenesten Netflix, mens MobilePay indtager andenpladsen.

Som nummer tre finder man den eneste repræsentant fra detailhandlen i top 10, og det er discountkæden Rema 1000. Men blandt årets højdespringere ligger en af landets helt store butikskæder og luner sig.

- Matas, som i 2018 søsatte en ny digital strategi og har øget sit onlinesalg, er den anden højdespringer, som har fået markant mere omtale i år. Matas har forbedret sin WOM-score med 8 procentpoint, skriver YouGov i en pressemeddelelse.

De unges top 10 inden for varemærker:

01: Netflix - 68,3 (WOM-score)
02: MobilePay - 58,5
03: Rema 1000 - 56,9
04: Facebook - 52.2
05: HBO Nordic - 51,4
06: Sygeforsikringen Danmark - 51,0
07: Spotify - 50,6
08: Coca-Cola - 50,6
09: Pepsi - 50,0
10: Viaplay - 50,0

Om undersøgelsen

Opgørelsen er udarbejdet ved hjælp af at måle den såkaldte WOM-score blandt alle de varemærker, som respondenterne har hørt noget positivt om (positiv Buzz).

WOM-scoren beregnes ved, at man spørger respondenterne, hvilke mærker de har talt om gennem samtale, online eller sociale medier inden for de sidste to uger.

BUZZ beregnes ved at spørge respondenterne, om de i løbet af de seneste to uger har hørt noget positivt eller negativt om et bestemt varemærke gennem reklame, nyheder, mund-til-mund eller venner og familie.

LÆS OGSÅ: Rapport: Generationskløft er en kæmpe udfordring for butikkerne




Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her