Nyheder
Jobs


Tidligere Pandora-mand åbner nye danske butikker



Torsdag den 23 november 2017 kl. 11:00 af: Kristian Holgersen

En konkurrent til Matas og en eksklusiv krystalbutik åbner i København. Manden bag har tidligere været direktør i Pandora.

I en længere årrække slog Tobias Johan Toft sine folder hos smykkevirksomheden Pandora, hvor han blandt andet har været eksportdirektør. Nu er han drivkraften bag åbningen af to nye eksklusive butikker i København, fremgår det af en pressemeddelelse.

Det østrigske krystalfirma Swarovski har netop åbnet sin første danske butik på Fisketorvet, mens det tyrkiske skønhedsbrand Atelier Rebul, som gik ind på det danske marked tidligere på året, har åbnet sin anden butik - denne gang på Vesterbrogade.

- I 1895 startede to mænd en rejse for at opnå deres drøm. Daniel Swarovski flyttede til Wattens i Østrig for at skabe Swarovski og Jean Cesar Reboul flyttede fra Paris til Istanbul for at åbne sit første apotek, som i dag er ført videre gennem generationer under navnet Atelier Rebul, siger Johan Toft.

- I dag den 21. november fejrer vi begge entreprenører ved at bringe deres koncepter til henholdsvis Fisketorvet og Vesterbrogade 75 i København, fortsætter han.

Tobias Johan Toft er CEO i Atelier Rebul International A/S og bestyrelsesformand i Retail Brands Aps, som for nyligt har skrevet aftale med Swarovski i de nordiske lande.

LÆS OGSÅ: Globalt sportsbrand åbner første brand-store i Danmark




Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her