Nyheder
Jobs


Svensk profil til Coops bestyrelse


Foto: detailfolk.dk
Fredag den 12 januar 2018 kl. 06:00 af: Lise Møller Schilder

Coop har landet et af Sveriges store dagligvareikoner til sin bestyrelse.

Coop Danmark har fået en forstærkning udefra til sin bestyrelse i form af svenske Karl Wistrand. Det skriver Coop i en pressemeddelelse.

Karl Wistrand har været direktør i to af Sveriges største dagligvarevirksomheder, ICA og Coop Sverige. Han kommer derfor til Coop med en del erfaring i bagagen.

I ICA sluttede han som finansdirektør, CFO, og siden har han været adm. direktør for Coop Sverige.

- Med Karl Wistrand får vi dyb erfaring i både drift af detailhandel og finansiel styring ind i Coops bestyrelse, og jeg ser frem til samarbejdet, siger bestyrelsesformand Lasse Bolander.

Der er tale om en udvidelse af bestyrelsen, og alle øvrige medlemmer fortsætter som hidtil.

LÆS OGSÅ: Julekrise i Coop - kunderne raser




Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her