Nyheder
Jobs


Succes baner vejen for flagskibsbutik nummer to



Onsdag den 14 august 2019 kl. 11:36 af: Kristian Holgersen

At den fysiske del af detailmarkedet skulle have det svært mærker dansk smykkemærke ikke meget til. Så nu åbner de igen en butik.

Få måneder efter åbningen af den første flagskibsbutik, som ligger i København, tager ByBiehl nu sin detailsatsning et skridt videre.

Fra september råder smykkemærket nemlig også over en butik i Aarhus, fremgår det af en pressemeddelelse.

- På trods af at mange taler om at detailmarkedet er nedadgående, oplevede vi allerede fra første åbningsdag en stor interesse fra kunderne. Og allerede den første måned formåede vi skabe events i butikken med lange køer ned langs Købmagergade, siger grundlægger Charlotte Biehl.

- Derfor har vi nu fået mod på at tage næste skridt og satser stærkt på Aarhus, fortsætter hun.

Kan blive et springbræt

At have sine egne butikker handler blandt andet om at komme tættere på kunderne og give dem mulighed for at se hele kollektionen i virkeligheden.

De to første flagskibsbutikker kan desuden ende med at blive et springbræt til udlandet, lyder det fra grundlæggeren.

- Vi ønsker som virksomhed at lære mere om retail og definere det helt rigtige retail-koncept for byBiehl. Vi kunne godt se, at vi med tiden skal åbne flagship stores i flere af de markeder, som vi er på – for eksempel i Sverige, Norge eller Storbritannien, siger Charlotte Biehl.

- Men lige nu er fokus på Aarhus, hvor vi håber på at komme rigtig godt fra start, slår hun fast.

Åbningsdatoen i Aarhus er 12. september.

LÆS OGSÅ: Økonomisk trængt smykkekæde får ny topchef 




Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her