Nyheder
Jobs


Stærke butiks- og varehuschefer er i spil til en Danish Retail Award



Torsdag den 24 juni 2021 kl. 11:41 af: Kristian Holgersen

En række af landets bedste købmænd har nu chancen for at modtage en Danish Retail Award. Se alle de nominerede her.

Rigtig godt købmandskab er omdrejningspunktet for Danish Retail Award, som hvert år bliver delt ud til tre af landets bedste butiks- og varehuschefer.

Til efteråret - nærmere bestemt 8. oktober - finder den næste prisoverrækkelse sted på Børsen i København. Men allerede nu kan arrangørerne sætte navn på alle de nominerede.

- Prisen bliver givet til de mest entusiastiske og forandringsskabende butiks- eller varehuschefer i Danmark - både inden for dagligvare-og specialvarehandel. I år er prisen en studietur til Dubai guidet af detaileksperter fra ZBC, fremgår det af en pressemeddelelse fra arrangørerne.

Sidste år løb dagligvarehandlen med det hele. Af de tre vindere var to købmænd i Rema 1000 og Spar, mens den sidste i trioen var varehuschef i Bilka. Det samme kunne godt ske ved årets prisuddeling, selvom to butikschefer fra Lagkagehuset og en enkelt webshop manager også er med i opløbet.

Danish Retail Award bliver afholdt af Dansk Erhverv, ZBC og branchemediet Dagligvarehandlen.


De nominerede til Danish Retail Award 2021


LÆS OGSÅ: To detailprofiler modtager priser for deres økonomiske evner




Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her