Nyheder
Jobs


Storcenter i modvind: Må droppe påske-event


Foto: detailfolk.dk
Torsdag den 11 april 2019 kl. 10:10 - Kilde: Jydske Vestkysten

Et tilbud til børn i påskeferien fik internetkrigerne på Facebook op af stolen. Nu har storcenter ændret planer.

Da Esbjerg Storcenter inviterede børn til et arrangement, hvor de kunne kæle med kaniner og påskekyllinger, satte det gang i en mindre shitstorm.

Sådan et arrangement kan umuligt være godt for dyrene, mente flere utilfredse brugere på Facebook. Det skriver Jydske Vestkysten.

- Kaniner er ikke en rekvisit, og det er et skidt signal at sende til børn, siger Carina Rønne Løkkegaard til avisen. Hun er en af kritikerne og dyrepasser i Dyrenes Beskyttelses Internat i Roskilde.

- Dyr skal ikke betragtes som en gimmick eller et udstyrsstykke. Det, der også er problematisk, er, at kaniner er byttedyr og nemt stresser, siger hun.

Dropper arrangement

Esbjerg Storcenter har nu taget kritikken til efterretning og trækker planerne tilbage. I stedet bliver der arbejdet på at finde på et andet arrangement i påskeferien, fremgår det af en opdatering på Facebook.

- Vi har valgt at aflyse vores påskeevent med kaniner og påskekyllinger, skriver storcenteret.

- Dette af flere årsager, men vi ønsker selvfølgelig ikke at de små dyr evt. bliver stresset mm, lyder det videre i begrundelsen.

Børn og barnlige sjæle kan stadig møde en kanin, der om onsdagen "laver påskesjov rundt omkring i centret." Men her er der tale om en voksen mand i udklædning, som forhåbentligt kan stå for presset.

LÆS OGSÅ: Storcenter retter ind efter klager - og får lille shitstorm retur


Link til artikel på Jydske Vestkysten

Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her