Nyheder
Jobs


Sportmaster snubler på vej ud af økonomisk krise: Taber millioner



Onsdag den 7 juli 2021 kl. 11:02 - Kilde: Finans

Direktøren i Sportmaster nåede ikke sit mål om overskud i 2020-regnskabet. Flere forretninger har fået kniven undervejs.

I 2020 endte Sportmaster med at tabe 59,8 millioner kroner efter skat, mens omsætningen på 865 millioner holder sig under milliarden for første gang i flere år. Det skriver Finans.

Undervejs i regnskabsåret har Sportmaster skilt sig af med 10-12 butikker på grund af for lidt kundetrafik eller underskud, fortæller den adm. direktør.

- Vi har brugt året på skabe et solidt fundament for fremtiden og få forretningsmodellen på plads. Det er tydeligt i regnskabet, at tabet i 2020 er det dyk på toplinjen, som kommer fra centerlukkedagene. Det betyder også, at vi, når den omsætning kommer tilbage, har et stærkt og profitabelt grundlag, siger Andreas Holm til Finans.

Da Andreas Holm trådte til som adm. direktør for Sportmaster i januar 2020, luftede han med det samme målsætningen om at skaffe plusserne tilbage på bundlinjen i det indeværende regnskabsår.

Sportmaster kunne på det tidspunkt se tilbage på et par voldsomme underskud i 2018 og 2019 på henholdsvis 123 og 470 millioner kroner. Men et ejerskifte var med til at øge optimismen.

- Med Sportmaster Group i ryggen har vi et uhyre stærkt bagland, med en infrastruktur, backend- og IT-support, der ikke er set før i den danske sportsbranche, sagde Andreas Holm i 2020.

Dengang havde direktøren naturligvis ikke en chance for at vide, at verden var på vej mod en pandemi, som ville gøre livet svært for store dele af detailhandlen.

LÆS OGSÅ: Sportskæde kommer ud af 2020 med fornyet styrke


Link til artikel på Finans

Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her