Nyheder
Jobs


Selvopfundne fødselsdage skal sikre ekstra salg


Foto: detailfolk.dk
Fredag den 5 marts 2021 kl. 11:51 - Kilde: BT

Supermarkeder bestemmer selv datoen for deres fødselsdag. - Det ville ikke kunne betale sig, hvis alle kæder holder fødselsdag på samme tid.

I friske tilbudsaviser lægger Superbrugsen og Kvickly op til fejringen af fødselsdag, selvom ingen af de to kæder reelt fylder år. Det skriver BT.

Superbrugsen fylder år i januar, mens Kvickly må vente helt til november. Men det forhindrer ikke Coop i at starte festen i marts. Ifølge informationsdirektør Jens Juul Nielsen bliver datoen lagt, så den ikke kulminerer med konkurrenterne.

- Det ville ikke kunne betale sig, hvis alle kæder holder fødselsdag på samme tid. Der kommer flere kunder i butikken, når vi har fødselsdag, og de køber mere, end de plejer. Så det har markant betydning for vores omsætning, siger han til BT.

Et andet eksempel er Føtex, som sidste år nåede at markere sin 60 års fødselsdag i tilbudsaviser fra både januar, maj og september, selvom den egentlig mærkedag ligger i november. Det skriver TV2.

Men brugen af fødselsdag i markedsføringen er som udgangspunkt i orden, lyder det fra Forbrugerombudsmanden.

- Det afgørende er sådan set ikke, om du kalder det fødselsdagstilbud, påsketilbud eller knaldtilbud. Det afgørende er, at de bagvedliggende regler for tilbudsvarer bliver overholdt, siger specialkonsulent Carsten Strøjer til TV2.

LÆS OGSÅ: 


Link til artikel på BT

Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her