Nyheder
Jobs


Se listen: Her er verdens største detailselskaber


Foto: youtube.com
Fredag den 25 januar 2019 kl. 09:52 af: Kristian Holgersen

To danske selskaber er med på listen. Men de er peanuts i forhold til giganterne i top 10, hvor Amazon går frem.

Internetgiganten Amazon, der har gjort stifteren Jeff Bezos til verdens rigeste mand, fortsætter den hastige march fremad og nærmer sig den absolutte top.

Det viser en ny top 250-liste fra Deloitte over verdens største detailselskaber, hvor Amazon går to pladser frem til nummer fire.

Nummer et på listen er Wal-Mart Stores med en registreret detailomsætning på over 500 milliarder dollars for 2017, mens de nærmeste forfølgere, Costco Wholesale (129 mia.) og The Kroger Co. (119 mia.), er langt bagude.

På listen finder vi to danske navne. Salling Group er nummer 116 og Coop lidt længere tilbage som nummer 172. Begge holder stort set niveauet.

I Skandinavien er NorgesGruppen ASA den bedst placerede som nummer 104, da Ikea er registreret under Hollandsk flag.

Verdens største selskaber målt på detailomsætning i 2017

  1. Wal-Mart Stores (USA), Inc: 500 milliarder dollars
  2. Costco Wholesale Corporation (USA): 129,025
  3. The Kroger Co. (USA): 118,982
  4. Amazon.com, Inc. (USA): 118,573
  5. Schwarz Group (Tyskland): 111,766
  6. The Home Depot, Inc. (USA): 100,904
  7. Walgreens Boots Alliance, Inc. (USA): 99,115
  8. Aldi Einkauf GmbH & Co. oHG (Tyskland): 98,287
  9. CVS Health Corporation (USA): 79,398
  10. Tesco PLC (Storbritannien): 73,961

LÆS OGSÅ: Se top 10: Butikskæde er landets bedst omtalte brand




Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her