Nyheder
Jobs


Sådan har Imerco-ejer tjent sine milliarder


Foto: detailfolk.dk
Mandag den 11 februar 2019 kl. 08:43 - Kilde: Business

Mikael Goldschmidt ejer Imerco-kæden, og så er han Danmarks 38. rigeste mand. Formuen har han selv skabt.

Imerco har været igennem en lang række forandringer de seneste år. Senest har ejeren af Imerco, Mikael Goldschmidt, valgt at sætte sig på posten som bestyrelsesformand. 

Det er dog langt fra detailbranchen, at Mikael Goldschmidt har tjent sine penge. I dag er han Danmarks 38. rigeste mand med en milliardformue, som blandt andet står i en lang række ejendomme. 

Det er nemlig investeringer og salg af ejendomme på de rigtige tidspunkter, som har gjort Mikael Goldschmidt rig. Som 22-årig købte han sin første ejendom for sine opsparede 30.000 kroner. Den satte han i stand og solgte videre med god fortjeneste. Og sådan fortsatte han. Det fortæller han til Business

Forudså boligboblen

Skal man have succes på boligmarkedet, er det godt at have en næse for, hvornår markedet er blevet for varmt. Og det har Mikael Goldschmidt. 

- I 2007 havde jeg besluttet, at jeg ville prøve at arbejde lidt mindre. Samtidig fornemmede jeg, at markedet var blevet meget højt prissat i fast ejendom, og jeg tog den strategiske beslutning at sætte cirka to tredjedele af mine ejendomme til salg, mens jeg selv beholdt kronjuvelerne. Det blev solgt i 2007 i en udmærket handel (til islandske investorer for omkring tre mia. kr., red.), siger Mikael Goldschmidt til Business.

I dag vil han heller ikke købe mere op i København. Priserne er for høje, fordi udenlandske investorer er i gang med at købe sig ind. Men når de forlader København, står han klar igen.

LÆS OGSÅ: Generationsskifte hos Imerco: Ejer bliver selv ny formand


Link til artikel på Business

Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her