Nyheder
Jobs


Salling Fondene deler millioner ud til medarbejdere



Fredag den 28 juni 2019 kl. 10:21 af: Kristian Holgersen

En luns af overskuddet bliver kanaliseret ud til over 9.000 medarbejdere i koncernen.

Over 9.000 medarbejdere i Salling Group kan se frem til at få lidt ekstra i lønposen ved udgangen af august.

Salling Fondene - der ejer Salling Group - giver 15 millioner kroner af overskuddet til nuværende og tidligere medarbejdere, som har været ansat i hele perioden fra 2015 til 2018.

Alle får samme beløb, nemlig 1638,80 kroner.

- Det er medarbejdernes indsats, der sikrer, at vi kan gøre hverdagen bedre for vores kunder og samfundet omkring os, når vi investerer i bæredygtige løsninger, støtter velgørende projekter og skaber muligheder for medborgere på kanten af arbejdsmarkedet, siger Per Bank, formand i den ene af Salling Fondene og adm. direktør i Salling Group.

- Det fortjener medarbejderne stor anerkendelse for, og derfor er vi rigtigt glade for at kunne give en del af fondenes overskud tilbage til dem, fortsætter han.

Seneste uddeling af gratiale til medarbejderne var i 2018.

LÆS OGSÅ: Trofaste Ikea-medarbejdere får stor bonus midt i transformation




Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her