Nyheder
Jobs


Så stort er underskuddet i Lars Larsens bilfabrik


Foto: Jysk
Mandag den 12 februar 2018 kl. 10:51 af: Lise Møller Schilder

Det er ikke alle Lars Larsens virksomheder, det går lige godt for. Hans virksomhed Garia leverer et rekordstort underskud.

Udover dyner, sælger Lars Larsen en lang række andre produkter, herunder elektroniske køretøjer via virksomheden Garia. Det går dog ikke så godt for Garia, der kommer ud af regnskabsåret 2016/2017 med et underskud på 41,6 millioner kroner.  

Selskabet udvikler, producerer og sælger elektriske køretøjer. Salget har ifølge ledelsen levet op til forventningerne. Til gengæld har det vist sig noget dyrere end forventet at producere køretøjerne. 

Ifølge Finans har Garia derfor tabt omkring 100 millioner kroner de sidste 5 år. Lars Larsen har dog bekræftet, at han vil tilføre virksomheden de nødvendige likvider frem mod 31. januar 2019.

Garias ledelse regner da også med, at 2017/2018 bliver bedre. Det skyldes især en ny kundeaftale med Post Nord i Sverige. 

LÆS OGSÅ: Lars Larsen: Underskud er ingen hemmelighed




Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her