Nyheder
Jobs


Så mange mio tjente dansk taskemand på at sælge sine butikker


Foto: detailfolk.dk
Fredag den 7 juli 2017 kl. 08:49 - Kilde: Finans

Et pænt tocifret millionbeløb har en dansk taskehandler fået for at sælge sine taskebutikker, viser hans regnskab.

Da ejeren af den danske taskekæde Kaza solgte sine butikker til den noget større kæde Neye, tjente han godt og vel 15 millioner kroner på salget. Det skriver Finans.

Der er tale om den sjællandske forretningsmand Per Flensborg. Hans taskekæde Kaza bestod af ni butikker og en webshop. Og nu viser regnskabet fra hans holdingselskab, at det salg indbragte ham 15 millioner kroner.

Det betyder, at egenkapitalen i Per Flensborgs holdingselskab har rundet 50 millioner kroner.

Per Flensborg er glad for, at det blev Neye, der overtog hans livsværk, som han har brugt 27 år på at bygge op.

- Jeg synes, at det er imponerende, hvad Neye har opnået de seneste par år i et marked, som ellers er udfordret og konstant forandrer sig. Desuden tiltaler det mig naturligvis, at Kaza nu skal indgå i en traditionsrig virksomhed med hjertet på rette sted og gode menneskelige værdier, sagde Per Flensborg efter salget til Neye.

LÆS OGSÅ: Taskekæde fremviser trecifret mio-overskud


Link til artikel på Finans

Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her