Nyheder
Jobs


Rema 1000 henter millioner i enorm ejendomshandel


Foto: detailfolk.dk
Fredag den 26 juni 2020 kl. 10:27 - Kilde: Finans

En stribe Rema 1000-ejendomme er netop blevet solgt for et trecifret millionbeløb. Køber øjner en god forretning.

For lidt over en halv milliard kroner har Blue Capital købt 18 ejendomme af Rema 1000. Det skriver Finans.

Som en del af handlen har parterne indgået en aftale om udleje af butikkerne til Rema 1000 på uopsigekontrkater, der gælder for 15 år ad gangen. Discountkæden skal altså ikke ud af finde nye lokaler.

- Det er det største ejendomsprojekt, Blue Capital har lavet i selskabets 10-årige virke, siger ejer Martin Kibsgaard i en pressemeddelelse ifølge Finans.

- Men med et afkast på mindst 7,4 pct. om året, 15 års betalingssikkerhed for lejen og ingen renterisiko formoder vi, der er en god interesse i markedet, fortsætter han.

Investeringsselskabet Blue Capital præsenterer hele projektet her, og fremhæver blandt andet Rema 1000 som en stærk lejer med en egenkapital på 2,3 milliarder kroner.

Rema 1000 har i alt 350 butikker i Danmark.

LÆS OGSÅ: Væksten går et lille gear ned i rekordregnskab fra Rema 1000


Link til artikel på Finans

Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her