Nyheder
Jobs


Rederi går i luften med ny grænsebutik på nettet



Mandag den 12 marts 2018 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Det skal være nemmere at købe billig sprut og chokolade i Tyskland, mener dansk rederi, som nu har åbnet en ny netbutik.

Rederiet scanlines har lanceret en ny online grænsebutik, hvor kunderne kan planlægge og forudbestille køb af eksempelvis sprut, slik og chokolade. Det skriver rederiet i en pressemeddelelse.

- Den tidligere website levede ikke op Scandlines’ krav om brugervenlighed og kvalitet og kunne ikke følge med den stigende ordremængde. Vi ønskede derfor et nyt, tidssvarende website med fokus på øget salg og den gode kundeoplevelse, skriver Scanlines i meddelelsen.

- Medlemmer kan til enhver tid logge ind og få overblik over tidligere køb, aktuelle tilbud, rabatter samt optjente point. Resultatet er, at ordrer på webshoppen er med til at skabe god trafik til de fysiske butikker og øge mersalget, fortsætter rederiet. 

Hvert år besøger mere end 1,5 millioner kunder Scandlines’ grænsehandelsbutikker, der ligger i havnene Puttgarden og Rostock.
 
Nedsatte afgifter skal dæmpe grænsehandel

I november sidste år vedtog Folketinget en aftale, der sænkede eller helt fjernede afgifterne på en række populære grænsevarer. Målet var at få danskerne til at handle mindre hos vores tyske naboer. 

Ifølge de seneste tal fra Skatteministeriet blev der brugt 3,9 milliarder kroner på grænsehandel i 2016. Beløbet er lige akkurat over niveauet for 2015, men væsentligt mindre end i 2012, hvor danskerne handlede for hele 5,2 milliarder kroner.

LÆS OGSÅ: Gebyr droppet: Grænsehandlen bliver billigere




Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her