Nyheder
Jobs


Populært madmarked tjener millioner



Fredag den 22 marts 2019 kl. 10:41 - Kilde: Aahus Stifttidende

Det har vist sig at være en ganske god forretning at åbne et madmarked i Aarhus. Ejerne bag hiver millioner hjem.

Aarhus Street Food har eksisteret i tre år. Og det har vist sig at være et så populært sted blandt aarhusianerne, at stifterne af madmarkedet kan tjene millioner.

Det årlige besøgstal er oppe på 1,3 millioner mennesker. Og overskuddet efter skat er landet på 6,1 millioner kroner i 2018.

- Selvfølgelig er vi meget tilfredse, når man tænker på, at ingen rigtig troede på os i begyndelsen. Men det er vigtigt for mig at sige, at overskuddet ikke kommer af at profitere direkte på madboderne. De betaler hver især en fast leje og udgifter til fælles faciliteter, som lige netop dækker vores udgifter til leje og drift af garagen. Bodernes omsætning rører vi ikke ved. Vi tjener vores penge gennem salg af drikkevarer, siger Thomas Bendtsen til Aarhus Stifttidende.

Sammen med sin kone Britt Vorre står han bag Aarhus Street Food, hvor der lige nu er 25 boder tilknyttet med to mere på vej.

LÆS OGSÅ: Medie: Nu er der kun fire boder tilbage i københavnsk madmarked


Link til artikel på Aahus Stifttidende

Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her