Nyheder
Jobs


Planer om nyt storcenter er droppet


Foto: detailfolk.dk
Mandag den 12 marts 2018 kl. 09:17 - Kilde: Midtjyllands Avis

Et nyt storcenter skulle have omkring 55-60 butikker og et Føtexvarehus tilknyttet. Men nu er planerne droppet helt.

Entreprenørvirksomheden A. Enggaard, der havde planer om at opføre et nyt storcenter i Silkeborg, har droppet sine planer. Det skriver Midtjyllands Avis.

- Der har egentlig været stor interesse for butikscentret gennem årene, men flere potentielle lejere har trukket følehornene til sig, fordi der har været usikkerhed om, hvornår butikscentret kunne stå færdigbygget, siger direktør i A. Enggaard, Asger Enggaard til avisen.

Projektet har været undervejs i otte år, men er nu endeligt blevet droppet. Det var meningen, at storcentret skulle opføres i hjertet af Silkeborg.

- Jeg skal her og nu lige synke den her beslutning, for det er rigtigt ærgerligt for Silkeborg, siger Silkeborgs borgmester, Steen Vindum (V), til Midtjyllands Avis.

LÆS OGSÅ: Endnu et shoppingcenter udvider


Link til artikel på Midtjyllands Avis

Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her