Nyheder
Jobs


Nye tal: Mange netbutikker oplever et stigende salg


Foto: detailfolk.dk
Onsdag den 25 marts 2020 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Midt under coronakrisen melder mange rene netbutikker om fremgang. Det går lidt tungere med omnichannel-virksomhederne.

Den enes død, den andens brød. Mens udbruddet af coronavirus sætter dele af den fysiske detailhandel under et historisk hårdt pres, er billedet ikke lige så entydigt dystert på nettet.

Ifølge nye tal fra FDIH, som tager temperaturen på den danske e-handel hver uge, har næsten halvdelen af de rene netbutikker oplevet en stigning i salget på mindst 10 procent.

Blandt de virksomheder, der også har fysiske butikker, ligger niveauet nede på 24 procent - altså under halvdelen.

- Det er rigtigt positivt, at det går fremad for flere butikker. Vi har brug for virksomhederne nu, og vi har i den grad også brug for dem efter krisen, når vi skal have Danmark i gang igen, siger Niels Ralund. Han er administrerende direktør for FDIH.

Sådan er status for netbutikkerne

FDIH har stillet medlemmerne følgende spørgsmål:

Har I mærket nogen effekt af coronavirussen ift. jeres virksomheds salg/omsætning den forløbne uge?

+ 25 procent:
Rene netbutikker: 40 procent
Omnichannel: 17 procent

+10 til 24 procent:
Rene netbutikker: 9 procent
Omnichannel: 7 procent

+/- 10 procent:
Rene netbutikker: 13 procent
Omnichannel: 12 procent

- 10 til - 24 procent:
Rene netbutikker: 11 procent
Omnichannel: 20 procent

-25 til -49 procent:
Rene netbutikker: 11 procent
Omnichannel: 15 procent

- 50 til - 75 procent:
Rene netbutikker: 7 procent
Omnichannel: 7 procent

Maksimalt 25 procent af det forventede salg:
Rene netbutikker: 9 procent
Omnichannel: 22 procent

Kilde: FDIH

LÆS OGSÅ: Hver fjerde netbutik er stadig upåvirket af krisen




Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her