Nyheder
Jobs


Norsk konkurs rammer to store kæder


Foto: detailfolk.dk
Mandag den 21 oktober 2019 kl. 11:56

En norsk koncern, hvor to kendte kæder hører under, er netop gået konkurs. Over 200 butikker bliver ramt.

Ledelsen i den norske koncern Cosmetic Group har indgivet en konkursbegæring. Det skriver Nettavisen.no og Dagens Næringsliv.

Cosmetic Group står bag de to kosmetik-kæder Vita og Loco, men trods en ihærdig kamp for at vende skuden, er der ikke længere forudsætninger for at køre aktiviteterne videre.

Vita-kæden består af 207 franchisebutikker og havde i 2018 en omsætning på 1,35 milliarder norske kroner, mens koncernen selv ejer de 23 butikker i Loco-kæden.

- Detailhandlen og kosmetikbranchen er påvirket af nye kundebehov og øget konkurrence fra e-handel og lavpriskæder, siger Kristina Johansson ifølge Dagens Næringsliv. Hun har været adm. direktør siden efteråret 2018.

- Det sidste år har vi fornyet Vita og etableret lavpriskonceptet Loco samt investeret i satsningen på nethandel og digitalisering, fortsætter hun.

Ledelsen håber, at hele virksomheden - eller måske bare en den af den - kan drives videre efter konkursen.

LÆS OGSÅ: En del af konkursramt musikkæde redder livet




Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her