Nyheder
Jobs


Normal åbner syv sommer-butikker på samme dag


Foto: detailfolk.dk
Onsdag den 26 maj 2021 kl. 11:53 af: Kristian Holgersen

Snart åbner Normal minibutikker i syv byer, hvor kæden endnu ikke har en rigtig butik. Det bliver interessant, siger direktøren.

Ligesom sidste år får butikskæden Normal en slags lillebror - eller lillesøster - henover sommeren.

Syv steder i landet, hvor der altid er mange feriegæster, åbner Normal små, midlertidige butikker, som meget passende har fået navnet Minimal.

- Minimal-konceptet bliver igen i år det som man kender fra en almindelig Normal, bare i skrumpet udgave, og sortimentet vil blive tilpasset den danske sommer, med alt hvad det indebærer, siger den adm. direktør i Normal, Torben Mouritsen.

De små butikker åbner den 11. juni og lukker igen, når sommersæsonen går på hæld.

- Udover at det her er en sjov og anderledes sommeraktivitet for os, så er det selvfølgelig også interessant for os at se, hvordan kunderne i de nye byer tager imod os i år, og vi ser frem til igen at blive en del af bybilledet i de hyggelige danske sommerbyer, siger Torben Mouritsen.

Minimal åbner i disse byer: Skagen, Løkken, Marielyst, Blåvand, Assens, Faaborg og Ringkøbing. Butikskæden har mere end 90 butikker af den sædvanlige slags i Danmark.

LÆS OGSÅ: Offensive Normal tager hul på endnu en europæisk satsning




Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her