Nyheder
Jobs


Netbutik lukker midlertidigt - ejer meldt til politiet


Foto: detailfolk.dk
Tirsdag den 13 februar 2018 kl. 08:52 - Kilde: SN.dk

Kunderne føler sig snydt af netbutik, der nu lukker midlertidigt for at få styr på problemerne. Ejeren er meldt til politiet, men tager til genmæle.

Netbutikken Beautyhome.dk har haft så mange problemer, at butikken lukker midlertidigt. Det sker efter, at ejeren er blevet meldt til politiet for bedrageri og svindel. Det skriver SN.dk  

Politiet oplyser dog, at de ikke har haft tid til at se på sagen endnu. Ejeren er den 21-årige Niklas Fahnøe Pedersen fra Holbæk. Han erkender, at butikken har haft meget travlt og kombineret med mailproblemer har det skabt kaos, men han har ikke ønsket at snyde nogen.

- Jeg erkender 100 procent, at der har været fejl. Men jeg har ikke snydt nogen, siger Niklas Fahnøe Pedersen til SN.dk.

På Trustpilot er der dog flere kunder, som raser over netbutikken. Det er blandt andet Birgit Hansen fra Skærbæk i Sønderjylland. Hun købte i oktober to bamser fra butikken, men den ene var gået i stykker ved ankomsten, så hun sendte den retur. Siden har hun hverken fået en ny bamse eller pengene tilbage.

- Jeg sendte en mail, hvorefter de svarede, hvad jeg skulle gøre. Det var en standardbesked, og siden har jeg ikke hørt derfra. Jeg kan heller ikke komme telefonisk i kontakt med dem, forklarer Birgit Hansen.

Hun har skrevet i alt seks mails, uden at få svar.

LÆS OGSÅ: Melder 3000 netbutikker til Bagmandspolitiet


Link til artikel på SN.dk

Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her