Nyheder
Jobs


Modebrand åbner egen butik med falske kopivarer



Tirsdag den 13 februar 2018 kl. 05:50 - Kilde: Retail Detail

Et italiensk modebrand har valgt at åbne en pop-up-butik i New York, hvor varerne ligner kopier og sælges til en slik.

Det internationale modebrand Diesel har åbnet en ret speciel pop-up-butik i Chinatown i New York. De har nemlig åbnet en bod, hvor de sælger tilsyneladende falske Dielsel-varer under navnet Deisel. Det skriver Retail Detail.

Du kan se butikken og reklamen HER

Chinatown er kendt for at huse en lang række butikker, som sælger falske varer. Pop-up-butikken havde åbent indtil den 12. februar og var en del af Diesels kampagne Go with the Flaw.

Tvistet i kampagnen er så, at alle varerne, som sælges i butikken, rent faktisk er ægte Dieselvarer, hvor mærket bare er ændret. Der var derfor tale om falske kopivarer. Og de kunder, der valgte at købe en jakke eller et par bukser, fik ægte Dieselvarer til spotpris.

Kampagnen skal sætte fokus på, at Diesel genåbner sin butik i New York. Fra den 13. februar vil Deisel-produkterne også blive solgt på Diesel's webshop.

LÆS OGSÅ: Lidl laver ny kampagne med skjult kamera


Link til artikel på Retail Detail

Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her