Medie: TDC's topchef stopper - så mange millioner får hun

Foto: detailfolk.dk
Mandag den 14 maj 2018 kl. 10:11 - Kilde: Finans
Den nuværende topchef i TDC stopper efter kun tre år, skriver medie. Hun deler ikke vision med de nye ejere.
Pernille Erenbjerg, der indtil i dag har stået i spidsen for Danmarks største teleselskab TDC, stopper. Det erfarer Finans.
Ifølge mediet har Pernille Erenbjerg meddelt den nye TDC-bestyrelse, at hun forlader den øverste direktørpost i TDC. Det vil blive meldt offentligt ud efter den ekstraordinære generalforsamling i dag klokken 12.
Pernille Erenbjerg har taget beslutningen, fordi hendes vision for TDC ikke harmonerer med de nye ejeres vision.
Finans erfarer desuden, at hun vil få et gyldent håndtryk på 17,6 millioner kroner. Det skyldes en klausul i kontrakten, hvor hun får 24 måneders løn, hvis hun opsiger sin kontrakt under et ejerskifte.
De nye ejere er pensionskasserne PFA, PKA, ATP og den australske investeringsbank Macquarie.
LÆS OGSÅ: Direktør stopper i TDC efter fire år
Link til artikel på Finans
Forrige | Til oversigten | Næste |