Nyheder
Jobs


Aktionærerne straffer Matas efter nedjustering


Foto: Matas
Onsdag den 11 oktober 2017 kl. 10:08 - Kilde: Finans

Matas-aktien er styrtdykket, efter kæden har meldt ud, at den nedjusterer forventningerne til det kommende årsregnskab.

Aktionærerne straffer Matas, som her til morgen meldte ud, at den forventede omsætningsvækst på mellem 1 og 3 procent for det forskudte regnskabsår 2017/2018 alligevel ikke bliver til noget. Det skriver Finans.

I stedet forventer Matas et fald i omsætningen på 0 og 2 procent. 

Efter fem minutters handel på fondsbørsen, har aktionærerne solgt Matas-aktier i sådan en grad, at aktien er faldet med mere end 14 procent.

- Fondsbørsmeddelelsen indeholdt også en nedjustering af driftsresultatet på Ebita-niveau. Matas venter nu, at der ender i intervallet 440 og 470 mio. kr. Det skal ses i forhold til de tidligere forventninger, hvor Matas ventede et driftsresultat på et højere niveau end sidste år, hvor det lød på 551 mio. kr, skriver Finans.

Matas regner stadig med at give aktionærerne en udbyttebetaling på 6,3 kroner per aktie.

LÆS OGSÅ: Derfor blev Matas-direktør fyret


Link til artikel på Finans

Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her