Nyheder
Jobs


Stoppede kædesamarbejde og fik en Gazelle


Foto: detailfolk.dk
Mandag den 4 november 2019 kl. 11:34 - Kilde: Jydske Vestkysten

I 2016 trådte butiksindehaver ud af et større kædesamarbejde og fortsatte på egen hånd. Siden er forretningen blevet styrket.

Butiksejer Karin Lund har modtaget en Gazelle-pris, som avisen Børsen giver til virksomheder, der over fire år mindst har fordoblet omsætningen.

For tre år siden stoppede hun et mangeårigt samarbejde med kæden Thiele og gik solo med sine to butikker - Øjemål - som ligger i Løgumkloster og Tønder. Det skriver Jydske Vestkysten.

- Det har vist sig, at være en rigtig god beslutning. Jeg er rigtig glad for gazellen - det viser, at det betaler sig at turde stå på egne ben, siger Karin Lund til avisen.

Som en del af en frivillig kæde var hun godt nok selvstændig, men hun følte sig alligevel ikke som herre i eget hus, og så skulle hun hver måned betale et større beløb i royalties. Det kunne fordelene ved stordrift og landsdækkende kampagner ikke opveje.

Thiele har 84 butikker i Danmark - godt tyve af dem er på franchisebasis - fremgår det af kædens hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Frivillige kæder taber butikker


Link til artikel på Jydske Vestkysten

Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her