Nyheder
Jobs


Konkursramt modekæde bløder millioner


Foto: detailfolk.dk
Onsdag den 7 juli 2021 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Vækst på nettet kunne ikke dæmme op for et dundrende underskud hos modekæde, som lige har været igennem en konkurs i Sverige.

Efter to år med solide overskud må modekæden Zizzi endnu en gang ned at vende under nulpunktet.

I årsregnskabet for 2020 taber selskabet Ball Group, som står bag Zizzi, 29,5 millioner kroner. Det er en markant tilbagegang i forhold til året før, hvor der stod et plus på næsten 22 millioner.

Omsætningen falder desuden til 658 millioner kroner.

- Årets resultat er negativt påvirket af ændringer i markedsforholdene og nedlukninger på de fleste af vores markeder på grund af covid-19, skriver ledelsen i årsrapporten.

Ball Group har benyttet omstændighederne under coronakrisen til at skrue op for satsningen på de digitale salgskanaler, som da også har oplevet fremgang.

- Sideløbende er butiksnettet blevet optimeret, og flere lejekontrakter er blevet opsagt. Det påvirker årsregnskabet i negativ retning, fremgår det af årsrapporten.

Senest har alle butikker på det svenske marked drejet nøglen om i kølvandet på en konkurs, som Detailfolk.dk kunne berette om tidligere på måneden.

LÆS OGSÅ: Dansk modekæde har lukket de svenske butikker efter konkurs




Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her