Nyheder
Jobs


Kæde med 34 butikker lukker ned


Foto: detailfolk.dk
Mandag den 2 december 2019 kl. 09:31 - Kilde: Ekstra Bladet

En landsdækkende spillekæde forlader helt det danske marked. Samtidig er hundredevis af lukninger er på vej internationalt.

Spillekæden GameStop har planer om at lukke alle sine 34 butikker på det danske marked. Det skriver Ekstra Bladet på baggrund af interne papirer.

- GameStop Denmark ApS påtænker at gennemføre en opsigelse af samtlige medarbejdere løbende fra oktober 2019 - 31. august 2020 med henblik på lukning af alle butikker i Danmark senest pr. 28. februar 2021, fremgår det i en besked til medarbejderne fra oktober.

Det danske selskab har gennem de seneste år kørt med mindre overskud - senest fire millioner kroner for 2018/19.

Men i tre årsregnskaber i træk er toplinjen gået tilbage. I 2016/17 blev der solgt for 189 millioner - i 2018/19 var beløbet 173 millioner, viser en gennemgang i cvr-registeret.

Hundredvis af butikker lukker

På verdensplan har GameStop godt 5.700 butikker i 14 lande. Tidligere på året blev det annonceret, at flere af dem står over for en lukning.

I det indeværende regnskabsår gælder det op mod 200 butikker, men på lidt længere sigt bliver det tal meget større, lød vurderingen fra selskabets finansdirektør - Jim Bell - i forbindelse med et kvartalsregnskab i september. Det fremgår af en artikel på Business Insider.

Planerne om at lukke butikker bliver sat i værk efter det seneste årsregnskab, hvor GameStop har tabt 673 millioner dollar - året før stod der 34 millioner dollar i sorte tal på bundlinjen, viser årsrapporten.

Samtidig gik omsætningen tilbage til 8,3 milliarder dollar.

LÆS OGSÅ: Amerikansk detailapokalypse: Lukker næsten 100 butikker


Link til artikel på Ekstra Bladet

Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her