Nyheder
Jobs


Irma finder salgsdirektør hos 7-Eleven



Tirsdag den 10 september 2019 kl. 06:37 af: Kristian Holgersen

En erfaren profil bliver hentet ind til at køre parløb med Irmas direktør.

Morten Vedel er udnævnt til ny salgsdirektør for Irma. Det skriver Coop i en pressemeddelelse.

Han er 44 år og kommer fra en stilling som Commercial director for 7-Eleven, hvor han havde ansvaret for indkøb, sortiment og markedsføring.

Tidligere har Morten Vedel også haft ledende stillinger hos Royal Unibrew, Carlsberg og Lantmënnen.

I stillingen som salgsdirektør i Irma bliver der lagt op til et tæt parløb med direktør Søren Steffensen.

- Irma står lige nu midt i en spændende transformation til det urbane madhus, målrettet de bevidste og nysgerrige forbrugere, siger Søren Steffensen..

- Det betyder en større vægt på måltidsløsninger af høj kvalitet. Derfor er jeg glad for at få en mand med Mortens erfaringer indenfor dagligvarer og convenience med på holdet, fortsætter han.

Morten Vedel efterfølger Jacob Elsborg, der netop er blevet administrerende direktør for African Coffee Roasters, som er Coop Danmarks kaffevirksomhed i Kenya.

Irma har 69 butikker.

LÆS OGSÅ: Irma fejrer fødselsdag med særlig butiksåbning




Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her