Nyheder
Jobs


Imerco-topchef langer ud efter styrelse


Foto: detailfolk.dk
Tirsdag den 14 maj 2019 kl. 09:57 - Kilde: Finans

Myndighederne var langsomme i optrækket, da Imerco ville overtage konkurrent. - Det var et blødende dyr, vi overtog, siger topchef.

Da Imerco i 2016 forsøgte at opkøbe hele Inspiration-kæden, så endte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med at sætte foden ned.

Nu går topchefen for Imerco ud og kritiserer styrelses rolle i forløbet. Det sker i et større interview til Finans, hvor særligt den lange sagsbehandlingstid på 12 måneder bliver fremhævet.

- Det var tæt på katastrofalt for os. Den virksomhed, vi endte med at overtage, var uden ledelse i en lang periode, og driften stod i stampe, siger Frederik Brønnum til Finans og fortsætter:

- Det var et blødende dyr, vi overtog, da Inspiration tabte meget omsætning i perioden. Derfor har det kostet os kassen at rette op på det. Det har sat os ét år tilbage i vores planer og kostet os et større tocifret millionbeløb i omsætning.

- Vi rykkede styrelsen flere gange i processen, fordi vores medarbejdere var usikre. Jeg brugte også sindssygt meget tid på forløbet, og det påvirkede mit fokus fra driften af Imerco, siger han.

LÆS OGSÅ: Problemfyldt opkøb har kostet Imerco dyrt


Link til artikel på Finans

Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her