Nyheder
Jobs


Ikea-stifters familie finder afskedsbrev til de ansatte


Foto: detailfolk.dk
Fredag den 22 juni 2018 kl. 11:24 - Kilde: Flere medier

 

Inden sin død skrev Ikea-stifter Ingvar Kamprad et afskedsbrev til de ansatte i sit livsværk. Det er nu blevet offentliggjort.

På den svenske gård Bölsö, hvor Ingvar Kamparad tilbragte den sidste del af sit liv, har den efterladte familie fundet et afskedsbrev til alle de ansatte i Ikea.

Brevet, som nu er blevet offentliggjort i sin fulde længde, indeholder instrukser om, hvordan de nye generationer kan bevare den særlige kultur i virksomheden, skriver flere svenske medier.

- Så har min historie nået sin ende. Et fantastisk liv, som til tider har været hårdt, men at have været sammen med verdens bedste medarbejdere gennem så mange år overskygger alt, skriver Ingvar Kamprad som det første i sin sidste hilsen.

Ingvar Kamprad lagde grunden til Ikea i 1943. På det tidspunkt handlede den entreprenante unge mand på blot 17 år med varer som postkort og blyanter gennem postordre.

Møbler blev en del af sortimentet i 1948, mens det første varehus åbnede ti år senere i Älmhult. Nu har Ikea 355 varehuse i hele verden.

Ingvar Kamprad døde 27. januar 2018 og blev 91 år.

LÆS OGSÅ: Ny topchef til Ikea Danmark

 




Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her