Nyheder
Jobs


Ægtepar har flere butikker i Danmark og udlandet på vej


Foto: detailfolk.dk
Tirsdag den 4 maj 2021 kl. 09:48 - Kilde: Fashion Forum

Et dansk ægtepar, der forvandlede deres hobbyprojekt til big business, har åbnet smykkebutikker på stribe. Flere er på vej.

Det danske smykkemærke Maanesten har åbnet en hel perlerække af butikker i Danmark og på flere europæiske markeder.

Ekspansionen fortsatte under coronakrisen i 2020, som endte med at blive et af de bedste år i Maanestens historie, og de to stiftere - ægteparret Lotte og Henrik Venø Callesen - er langt fra færdige.

Det skriver Fashion Forum.

- Væksten stiger både økonomisk og i antal af butikker og personale. I foråret 2021 åbner vi på nøje udvalgte adresser i Danmark: på Svaneke Torv på Bornholm samt i Pilestræde og på Værnedamsvej i København, lyder meldingen til FashionForum.

Lige nu har Maanesten 21 butikker fordelt på de skandinaviske markeder og Tyskland. Udover de tre kommende åbninger i Danmark, så er der blandt andet fire nye butikker på vej i Norge, skriver Melk og Honning.

- Vi har store forventninger til at åbne nye butikker i en tid, hvor andre må lukke dørene, og vi håber og tror på, at vi vil få mange besøgende, siger den norske landechef, Ida Jensen, til mediet.

Desuden har Maanesten et mål om at nå 40 butikker på det tyske marked inden alt for længe.

LÆS OGSÅ: Dansk modekæde: Færre kunder koster op mod 60 mio. i omsætning


Link til artikel på Fashion Forum

Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her