Nyheder
Jobs


Gigant vil lukke over 1.000 butikker i Europa


Foto: detailfolk.dk
Onsdag den 9 oktober 2019 kl. 11:48 - Kilde: Reuters

Store ændringer er på vej hos britisk telegigant. Over 1.000 butikker står til at lukke, mens endnu flere får en opdatering.

Direktøren for det britiske teleselskab Vodafone har fremlagt planer om at lukke 15 procent af sine butikker i Europa.

I øjeblikket har Vodafone 7.700 butikker, så helt konkret står over 1.100 til at forsvinde, skriver Reuters.

Forbrugerne vælger i stigende grad at handle ind på nettet, og samtidig har de ændret deres forventninger til købsoplevelsen, lyder en del af forklaringen.

Blandt de tilbageværende butikker står 40 procent til at få ny indretning.

- Det betyder, at vi kommer til at have flere oplevelsesbutikker og færre butikker i standardformat, siger Nick Read ifølge Reuters. Han er administrerende direktør i Vodafone.

Herhjemme har flere kæder af telebutikker skruet ned for antallet af butikker. I februar havde teleselskaberne 3, Telia, Telenor og Yousee (tidligere TDC) tilsammen 173 fysiske butikker over hele landet. For fem år siden var tallet omkring 248, viste tal fra Itwatch.

LÆS OGSÅ: Stormombruste Telenor præsenterer nyt samarbejde


Link til artikel på Reuters

Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her