Nyheder
Jobs


Eksklusiv modedesigner bruger logo fra dansk kæde



Fredag den 28 juni 2019 kl. 11:30 af: Kristian Holgersen

Rapport fra Paris: Dansk fiskekæde indtager catwalken under modeuge.

Under modeugen for herretøj i Paris dukkede et besynderligt syn op på catwalken.

Da den japanske designer Junya Watanabe præsenterede sin nyeste forårskollektion for modehuset Comme Des Garcons, var det grønne logo for Fiskerikajen at finde på både en jakke, en mulepose og en t-shirt.

Det viser billeder fra showet, som Fiskerikajen har fået lov at lægge på Instagram. Se dem her.

- Det er første gang, at Fiskerikajen er på runway, og vi er ydmyge og taknemmelige for opmærksomheden på vores lille grønne fisk, skriver virksomheden under opslaget.

Fiskerikajen, der startede op i 1999, sælger fisk og skaldyr fra tre butikker i københavnsområdet. Et engros-firma leverer desuden til flere restauranter.

LÆS OGSÅ: Netto-bil på afveje: Handler hellige krigere discount?




Forrige  Til oversigten  
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her