Nyheder
Jobs


Efter godt regnskab: Optikerkæde sigter efter milliarden


Foto: detailfolk.dk
Fredag den 11 august 2017 kl. 09:25 - Kilde: Børsen

Direktøren i landets største optikerkæde regner med en milliard-omsætning til næste år og har store  planer for erobring af markedsandele.

Selv svagtseende personer burde ikke have problemer med at få øje på ambitionerne hos optikerkæden Louis Nielsen.

I det seneste årsregnskab for 2016/17 endte omsætningen på 939 mio. kroner - en stigning på 8 procent. Indtil videre fortsætter fremgangen, så derfor er adm. direktør Mads Nygaard sikker på, at Louis Nielsen for første gang kommer til at runde milliarden. Det skriver Børsen.

På lidt længere sigt er målet at sætte sig på halvdelen af brillemarkedet i landet. Lige nu ligger Louis Nielsens markedsandel på 37 procent, men i 2020 skulle målet gerne være nået. Det bliver uden de store opkøb.

- Vi dækker landet fint nu, og derfor har vi heller ikke intentioner om at deltage i en konsolidering af optikerbranchen, siger Mads Nygaard til Børsen.

Louis Nielsen har 75 butikker i landet og gennemførte tidligere på året en tocifret millioninvestering på nyt udstyr til hele kæden. Der er tale om en såkaldt Visual Field Screener-maskine, som blandt andet kan afsløre øjensygdommen grøn stær og tilfælde af hjernetumorer.

LÆS OGSÅ: Dansk brillekæde vil åbne 20 nye butikker i Storbritannien


Link til artikel på Børsen

Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her