Nyheder
Jobs


Danfoss bygger et test-supermarked


Foto: detailfolk.dk
Mandag den 13 januar 2020 kl. 09:19 - Kilde: Børsen

Giganten Danfoss opfører et helt supermarked, som skal være et slags showroom for ny teknologi. Der bliver tale om en kendt kæde.

Tæt ved hovedsædet i Sønderborg har Danfoss planer om at opføre et helt nyt supermarked. Det skriver Børsen og Jydske Vestkysten.

Danfoss, som især er kendt for sine termostater, skal bruge supermarkedet til at demonstrere og teste teknologier inden for blandt andet energieffektivitet. En vaskehal og en tankstation er også en del af planerne.

Brugsforeningen BALS - Brugsen for Als og Sundeved - kommer til at drive den nye butik. Den bliver en del af Fakta-kæden.

- Vi glæder os til at flytte til de fantastiske omgivelser og rammer, siger Lars G. Andersen til Jydske Vestkysten. Han er direktør i BALS, som er landets største brugsforening.

- Det giver os en unik mulighed og hammergod placering i forhold til det fremtidige ferieresort på Nordals og Danfoss, fortsætter han.

Prisen for projektet bliver ikke lagt frem, men den nye Fakta-butik skulle gerne stå færdig i første halvdel af 2012.

LÆS OGSÅ: Manipulerede billeder sender Fakta ud i vinter-shitstorm


Link til artikel på Børsen

Forrige  Til oversigten  Næste
Søgte du web-udgaven af detailfolk.dk? – klik her